Dantek Support Chat
Support Chat Online
Februar - 2012
S M T O T F L
  01 02 03 04
06 07 08 09 10 11
12 13 14 15 16 17 18
19 20 21 22 23 24 25
26 27 28 29  
 

Tilmeld dig eNyhedsbrev. Modtag information og support fra Dantek.

Hovedpost - Bindpost


Emne: Hovedpost - Bindpost

Kender du forskel på en hovedpost og en bindpost?

De to begreber benyttes i biblioteksverdenen, når man skal fremstille bibliografiske poster, der beskrive materialer, udgivet som såkaldte fler-bindsværker. Producenten har altså besluttet, at værket skal udkomme i flere bind, men under samme hovedtitel. Tænk fx på leksika, skolebogssystemer, Danmarkshistorie, Litteraturhistorie m. fl. 

Beskrivelsen af værket i biblioteksdatabasen bliver nu håndteret sådan, at man opretter en post (hovedpost) med beskrivelse af, hvad der er fælles for hele værket. Det er i det mindste hovedtitlen, forlaget, året hvor udgivelsen blev påbegyndt, måske en redaktør, måske forfatteren såfremt bindene ikke har hver sin forfatter - m.m.
En hovedpost repræsenterer ikke et fysik materiale!

Dernæst oprettes der bibliografiske poster til hvert bind, hvor bindets særlige kendetegn beskrives. Fx bind-nummer, bind-titel, spilletid eller sidetal, måske særlige emneord m.m. En bindpost repræsenterer netop det fysiske materiale! 


Der skabes nu forbindelse mellem hoved- og bindpost ved i posterne at registrere de gensidige faustnumre (identitetsnumre), så posterne på den måde peger mod hinanden (ses i MARC-visningen).


Rød linie: Hovedposten (hvidt ikon), blå linie: Bindposten (gråt ikon). Bindposten ses indrykket.


Eksemplet herover viser hoved- og bindpost for del 7 i en samling af 11 dvd-videoer med hovedtitlen "Solsystemet". Nedenfor og indrykket: "Jagten på liv : er vi alene? 7" er bindpostens titel og undertitel samt bindnummer.


Bemærk også, at emneord (vist med grøn tekst) her er tilknyttet hovedposten. Disse emneord er derfor gældende for værkets 11 dele.


Når du registrerer et eksemplar, gør du det på dokumentet under bindposten (blå markering), da det jo 

er bindposten som repræsenterer det fysiske eksemplar.


I sjældnere tilfælde forekommer også såkaldte "sektionsposter" indskudt mellem hoved- og bindpost. (måske rummer dit bibliotek eksempler herpå, søg fx på titel: "Biologisk orientering").


I visningsformatet "MARC" kan du se (prøv selv på en post i jeres system), hvordan hoved- og bindposter gensidigt henviser til hinanden via faustnumre i MARC-felterne 001, 015 og 014.



Dantek A/S
Marselisborg Havnevej 26
8000 Aarhus C
Tlf. 86 80 30 99
Fax 89 20 30 97
e-mail: dantek@(remove this)dantek.dk
CVR: 59082418
AAA 2010 er tildelt Dantek A/S af Soliditet A/S som bevis på højeste kreditrating.
Dantek Biblioteksløsninger Denmark
Dantek Biblioteksløsninger Greenland
Dantek Informationssystem Sweden
Dantek Biblioteksløsninger Norway
Dantek Bibliothekssysteme Deutschland
Dantek Library Solutions Poland
Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!