Vil du se andre TIP? eller Læs seneste nyt om Dantek BiblioMatik
| Februar - 2012 | ||||||
| S | M | T | O | T | F | L |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 01 | 02 | 03 | 04 | |||
05 |
06 | 07 | 08 | 09 | 10 | 11 |
| 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 |
| 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 |
| 26 | 27 | 28 | 29 | |||


Emne: Poster med lokale faustnumre
Alle posterne i bibliotekets database har et "løbenummer" (id-nummer). De fleste id-numre på posterne er ottecifrede såkaldte faustnumre, som tildeles posterne, når de oprettes i nationalbibliografien. Faustnummer er derfor med, når dine data kommer fra DanBib. (faust dannet af: Folkebibliotekernes AUtomatiserings SysTem)
Når du selv opretter poster i Dantek BiblioMatik, tildeler systemet automatisk din post et lokalt id-nummer, som let kan genkendes, fordi det altid starter med cifret 9 - fx 9 830 123 4
Hvis du vil inspicere dine lokale poster fx for at forbedre dem eller flytte eksemplarerne til nationale poster, kan det let lade sig gøre af søge disse poster og fx udskrive.
Du starter Skolebibliotekarens Portal og vælger fanen CCL nederst. Ryk eventuelt lidt på rammerne så CCL søgeboksen giver dig plads til at skrive. CCL-kommandoerne giver dig mange muligheder for at sammensætte søgninger. Du kan jo afprøve nedenstående CCL søgninger på jeres database.
Ved søgning vil der normalt være indsat en øvre grænse på 1000 bindposter ved visning af søgeresultatet. Viser dit søgeresultat 1000, kan der derfor være flere. Derfor indskrænker du blot søgningerne, som vist herunder fx ved at indsætte et forfatterinterval som A-H etc.
| Hensigt | CCL-søgning |
| Find alle poster med lokalt faustnummer.Da det let kan blive mere end 1000, kan du indskrænke som vist nedenfor. | id=9? |
| Find alle poster med lokalt faustnummer hvor både forfatter og klassifikation ikke er registreret. | id=9? ikke lpo=? ikke lok=? |
| Find alle poster med lokalt faustnummer med forfatter men uden klassifikation | (id=9? og lpo=? ) ikke lok=? |
| Find alle poster med lokalt faustnummer og med både klassifikation og forfatter | id=9? og lpo=? og lok=? |
| Find alle poster med lokalt faustnummer eksempelvis kun med forfatter A-H, men uden klassifikation (se eksempel i illustrationen herunder). | (id=9? og lpo=a-h ) ikke lok=? |
| Find alle poster med lokalt faustnummer , hvor klassifikation er i intervallet fx 40-50 (geografi) | id=9? og lok=40-50 |
Som du ser, benyttes der forskellige CCL-søgekoder:
id= benyttes til at søge efter poster ud fra faust-nummer, eller en del heraf (fx id=9?)
lpo= benyttes til at søge poster ud fra "forfatter som opstilling" (eller del heraf (=a?), eller alle (=?)).
"Forfatter som opstilling" er det forfatternavn som styrer, hvor materialet skal opstilles på reolerne.
lok= benyttes til at søge poster ud fra det klassifikationsnummer, som bestemmer materialets opstilling på
faglitteraturhylderne (eller del heraf (=4?), eller alle (=?)).
Når du fx sætter lpo=a-h tolkes dette som intervallet af forfattere hvis efternavn starter med A frem til H
Når du tilsvarende sætter lok=40-50 tolkes dette som intervallet af klassifikationsnumre fra 40 til 50.
Når dit søgeresultat er klar, kan du vælge at udskrive fx en "Hyldeliste" med titler, antal m.m.
Marker da hele søgeresultatet (klik første titel og tast derpå Shift og End).
Højreklik markeringen og vælg Hyldeliste. Efter lidt tid (hvis der er mange titler) ser du Word klar med din liste.