Dantek Support Chat
Support Chat Online
 

Tilmeld dig eNyhedsbrev. Modtag information og support fra Dantek.

Dantek historie


Dantek historie

Dantek A/S

Dantek A/S er det danske selskab, hvis grundlæggere allerede i 1986-87 tog de første initiativer til firmaet og dets produkter. Vi har i perioden 1990-2011 været bosat centralt i Silkeborgs centrum i bygninger, som har huset byens første apotek. Som et led i vores bestræbelser på kontinuerligt at udvikle Dantek og vore løsninger udvidede vi horisonten og flyttede tættere på de dynamiske læringsmiljøer i Aarhus. 1. oktober 2011 flyttede virksomheden således til større lokaler på Marselisborg Havnevej ved Tangkrogen i Aarhus.

Dantek A/S er omdrejningspunktet for alle aktiviteter i Danmark. Herfra udgår kursusaktivitet, møder med skolebibliotekskonsulenter og skolebibliotekarer, support mm. Det er også her ansvaret for den daglige drift af mere end 2.000 online biblioteksarbejdspladser er placeret. Dantek har desuden succesfulde salgsselskaber i Sverige og Tyskland.

Dantek Sp. z o. o. - Polen

Dantek valgte i 1996 at oprette et udviklingsselskab i Poznan i Polen på et tidspunkt, hvor dette land var ved at skabe en ny identitet efter sovjetstyrets fald. Det har været en spændende proces at opbygge et udviklingsmiljø i Polen domineret af den høje danske standard for kreativ udvikling. Dantek Polen er i dag en velfungerende udviklingsvirksomhed, hvor en halv snes højtuddannede udviklere under dansk ledelse varetager udviklingen af alle biblioteksløsninger til vores kunder.

Dantek AB, Sverige

I 1997 etablerede Dantek sig i Sverige, mere præcist på Storgatan 7 i universitetsbyen Växjö i Småland. Vores svenske samarbejdspartner servicerer herfra mere end 500 skolebiblioteker samt andre bibliotekstyper. Dantek har leveret biblioteksløsninger til svenske skoler siden 1991.

Dantek GmbH, Tyskland

Allerede i 1992 etablerede Dantek sig med eget salgskontor i først Dortmund siden Arnsberg. I en årrække havde kontoret adresse i Flensburg.
Fra 2009 er Dantek at finde på Rosenstrasse 2 i det centrale Berlin.

- også Grønland, Færøerne og Norge...

Dantek har siden starten af 90'erne leveret biblioteksløsninger til skoler på Grønland og i Norge. Vi servicerer disse lande fra det danske selskab. Fra 2010 leverer Dantek også bookingløsning til den færøske undervisningscentral Landsmiðstøðin.

Dantek A/S
Marselisborg Havnevej 26
8000 Aarhus C
Tlf. 86 80 30 99
Fax 89 20 30 97
e-mail: dantek@(remove this)dantek.dk
CVR: 59082418
AAA 2010 er tildelt Dantek A/S af Soliditet A/S som bevis på højeste kreditrating.
Dantek Biblioteksløsninger Denmark
Dantek Biblioteksløsninger Greenland
Dantek Informationssystem Sweden
Dantek Biblioteksløsninger Norway
Dantek Bibliothekssysteme Deutschland
Dantek Library Solutions Poland
Valid XHTML 1.0 Transitional Valid CSS!